Fredag den 17. januar 2025 blev Danske Fonde stiftet som den første organisation i Danmark, der samler fonde på tværs. Formålet er at styrke samarbejdet, dele viden og sikre fondenes rolle i samfundet – nu og i fremtiden.

"Fonde bidrager til vigtige samfundsområder som forskning, klima, sundhed og kultur. Det gælder både store og små fonde," siger Frederik Kortbæk fra Niels Brock Fonden, en af stifterne. "De har brug for et fælles forum for at udvikle sig og gøre endnu mere gavn."

De stiftende bestyrelsesmedlemmer er Anders Hvass (Peter og Emma Thomsens Legat), Frederik Kortbæk (Niels Brock Fonden) og Nikolai Bisgaard (GN Store Nord Fondet).

Stiftelsen fandt sted i Thorvald Kortbæks Hus på Nørre Voldgade 34 i København.